Prugtflukning?
Efter at have boet paa Palace Hostel i Brisbane siden i loerdags, er det blevet tid til at tage videre. Paa hostellet er der en job club, hvorigennem jeg er blevet skaffet et frugtplukkerjob i Bundaberg, fire en halv time nord for Brisbane med tog. Jeg skal formentlig plukke citrusfrugter (det skulle efter sigende vaere det bedste job), men kan ikke vaere helt sikker paa det, foer jeg kommer i gang. Jeg bor paa vaerelse med en tysker, der kommer lige fra et lignende job og boede paa det samme hostel jeg skal bo paa, saa har faaet nogle gode raad. Forholdene paa hostellet skulle ikke vaere de bedste, men selve personalet skulle vaere fint nok. Jeg glaeder mig i hvert fald til at komme i gang med at lave et eller andet.
De sidste par dage har jeg vaeret et par gange i Botanic Gardens i Brisbane. Der er rigtig flot og mange dyr i omraadet; jeg har bl.a. set flere slags papegoejer, oegler og possums.
Ellers er der ikke saa meget at se i Brisbane. Det er en storby, der ligner saa mange andre, saa det bliver rart, at komme lidt "ud paa landet".
3 kommentar(er):
Hej Klaus. Nå, hvordan monstro det er gået dig med din PRUGT-plukning - som du staver det!? Det er nok australsk dialekt, der begynder at glimte frem, men spændende bli´r det da for dig, hvordan disse citrus frugter er at plukke ned - evt. at "handskes" med, hvis du har sådanne tingester på til det. . Mon I har det på akkord - eller det er timelønnet?
I morgen - om alt går vel - starter vi turen til Jylland, hvor der er 3 (forskellige!!) der fylder år: 75,80 og 85, så der bli´r noget at fejre. De 2 i Vestjylland, den ene i Skærbæk, Sdr.Jylland. Havde besøg af John i går og han overnattede hos os til i dag, hvor han skulle ind på Lukasstiftelsen til noget besty-relsesmøde el.lign. Men han kom først til Ingelise og Egon, så vi var inviteret med til middag ! Det er nu 3. dag vi har været derude til middag ! Så vi har altså så småt prøvefestet. I forgårs var det jo Anne som tillod sig at fylde 19. Samme aften skulle hun med sin klasse til Bornholm, hvor de skal opholde sig til i morgen: fredag. Hun skulle cykle 5 km med sin tunge baggage, og det var hun ikke alt for stolt af - men det går nu sikkert nok. Ha´ det nu rigtig godt og travlt, Klaus. Så må vi kigge til din Klausstralien blog, når vi vender tilbage,med-mindre vi træffer nogen med PC og Internet på turen. Mange hilsener: Farmog og farfar....
Vi følger dig tæt i tankerne....
Hej Klaus. Så er det blevet d. 31.august her hos os, og så vail jeg blot meddele dig, at vi har tænkt at drage lidt længere bort fra dig. Mens du drager mod nord, drager vi nu her kl 14.oo, dansk sommertid,mod vest. nemlig til: JestVyland..... ha´ det godt imens.
Farmor m. tilbehør.....
Hej Klaus. Tak for den interessante udredning om kring dit meget alsidige og nok lidt hårde arbejde. Det ser ikke ud til, at de forvænner dig derovre, men derimod, at du får lært at arbejde rigtig legemlig hårdt. Den slags kan man blive glad for senere! Ang. RoundUp, så skal du da passe lidt på med det, at det ikke giver varigt mén ! Så hellere søge læge i tvivlstilfælde. Men du fik dog gennemført,at du kunne komme i kirke! Det var jo fint! Det må nok være lidt spændende hver aften at få kigget på den nye arbejdsseddel! Det var godt nok også et pænt antal chili-planter du var med til at plante. Mon ikke de opkalder marken efter dig !?
jeres terror - med rå æg, osv. - er da vist en meget blid gang terror, selv om det naturligvis kan irritere jer, at I ikke bliver accepteret. Herhjemme er der netop anholdt et par grupper terrorister, men det var noget mere sprængfarligt, dræbende stof de var klar til at benytte.
Tillykke med den østasiatiske med ! Det må være rart for dig sådan at blive inviteret indenfor hos dem. Du skriver, at du har fået værelse sammen med en kristen sydkoreaner. Det må være opmuntrende! Er Janet et mandsnavn derovre???
10 timers arbejdsdag ! Det er flot klaret, Klaus! Det er jo næ-sten lige så meget som vi andre var vant til fra vior barndoms-og ungdomstid. Og så er du ved at læ-re dansk igen!! Ja, det kan vi godt forstå dig i, at det må være helt afslappende at møde noget som ligner lidt nordisk fælleskab, bl.a. her: sproget.
Vi har haft en dejlig tur til Vest-og Sønderjylland. De var en virkelig fornøjelse og glæde at deltage i de familiefester. Vi kunne jo samtidig lige fortælle dem lidt om dine langfarter. Det var de meget interesserede i at høre om. Natten før vi kom hjem, var vor store Super-Best på center-vænget brændt. Ilden var tilsynela-dende påsat, men de har ikke fun-det nogen ophavsmand til det endnu.
Så er det i morgen, lørdag, vi skal ha´ klø af svenskeren i fod-bold ! Mister vi ponit der, så er vi vist nok ude af turneringen vedr. at kunne gå videre .
Vi håber du klarer de drøje hverdage, du har, så du ikek ligefrem bliver syg derovre.
Ha´ det nu godt, Klaus og vær hjertelig hilset her fra Slotsgade 28 1.th. Hillerød
Send en kommentar