Mars i Australien

Havde ikke forestillet mig, at en tur i oerkenen kunne vaere saa interessant. Havde temmelig store forventninger til selve turen til Uluru, og de blev alle opfyldt! Selv om det faktisk ikke var selve Uluru jeg synes var mest fantastisk...

Vi tog af sted fra Alice Springs tidligt soendag morgen, 21 temmelig forskellige personer. Der var bl.a. canadiere, englaendere, japanere, tyskere, aussier, en hollaender og 2 andre danskere. Foerste planlagte stop var en kamel-farm, hvor der var mulighed for at faa en lille ridetur. Vi fandt dog ud af hvorfor vores tur var temmelig meget billigere end de andres; simpelthen fordi en del af deres penge var gaaet til nye daek. Det kunne i hvert fald se saadan ud, da vi punkterede efter ca. 45 minutters koersel. Og reservedaekket der blev sat paa var ikke meget bedre. Det punkterede nemlig paa den sidste dag.

Naa, men efter en lille pause i bushen, heldigvis foer det blev alt for varmt, koerte vi videre til kamelerne. Jeg havde ikke saa meget lyst til at proeve. Jeg synes jeg og min bagdel proevede rigeligt da vi var i Egypten tidligere... Saa efter en lille halv times stop, gik turen for fulde gardiner mod Uluru. Vi stoppede ca. 50 km vaek, hvor vi kunne faa det foerste glimt af stenen. Det er et meget maerkeligt landskab omkring Uluru. Det er utrolig fladt med lav bevoksning, og saa indimellem kommer der pludselig en kaempe klippeformation, som om en eller anden kaempe har glattet landskabet fuldstaendig ud og derefter tilfaeldigt spredt nogle sten...

Herefter koerte vi ind i Uluru - Kata Tjuta National Park. Vi tog foerst en lille koeretur omkring stenen, hvor vores guide, Mark, fortalte om nogle af de mange kendetegn stenen har. Der er uendeligt mange aboriginal-historier om Uluru og de huller og formationer den har. De fleste af dem handler om deres forfaedre, der dannede verden. De var magtfulde aander, der kunne skifte mellem at vaere menneske og dyr. Nogle af dem er blevet draebt vad eller paa Uluru, og det er efter dem formationerne er opstaaet. Herefter gik vi paa en lille gaatur ved foden af Uluru. Vi blev enige om, at det var for varmt at gaa hele vejen rundt om stenen (det var 38 grader i den skygge der ikke rigtig var nogen steder og vandreturen er 9,5 km!). Det var ogsaa for varmt at bestige stenen, den bliver simpelthen lukket, naar temperaturen overstiger 36 grader, fordi saa mange mennesker har faaet et hjerteanfald eller er besvimet p.g.a. varmen. Det er ogsaa sket et par gange, at bestigernes skosaaler begyndte at smelte...

Det var rigtig spaendende at komme taet paa stenen og se alle de ting man ikke kan se paa billederne, men jeg synes naesten, at den er mere fascinerende, naar man ser den langt vaek fra.
I naerheden af Uluru, ligger der et aboriginal kulturcenter, som vi brugte noget tid paa at besoege. Der var en udstilling om aboriginernes kultur, der er den aeldste i verden. Derudover bruges der noget tid paa at forklare, hvordan aboriginernes forhold har aendret sig siden europaeerne kom til Australien; et emne som har vaeret forsoemt i mange aar i de australske skoler.

Ca. kl. 18 var tiden kommet til noget aftensmad, pasta og kamel (det er ret almindeligt at spise kamel i Alice, og det smager faktisk ret godt), og den beroemte solnedgang, hvor Uluru skifter farve. Synes det er lidt hypet, for saa markant var det heller ikke. Efter solnedgang gik turen til vores lille teltplads "in the middle of nowhere", hvor vi sov under aaben himmel rundt om lejrbaalet i vores swags. Det var utrolig flot med den klareste stjernehimmel jeg nogensinde har set!

Lidt i 5 naeste morgen blev vi vaekket, for vi skulle naa at se solopgangen over Uluru og se farveskiftet endnu en gang. Oplevelsen var dog noget lignende den om aftenen. Herefter gik turen til Kata Tjuta (the Olgas), der er en anden klippeformation i nationalparken. Her var vi paa en noget laengere og meget fascinerende vandretur mellem klipperne. Dette var efter min mening endnu mere spaendende en Uluru. Klippeformationerne, landskabet, udsigterne osv. var noget helt for sig selv! Omraadet var paa trods af at det er oerken, utrolig frodigt og indeholder bl.a. planter, der normalt gror i regnskovsomraader...

Det meste af eftermiddagen gik i bussen, fordi vi naeste dag skulle besoege Kings Canyon og vi havde derfor ca. 250 km koersel hen til vores lejrplads, der laa noget naermere. Her brugte vi aftenen med at se solnedgang, og sidde og snakke rundt om lejrbaalet. Igen lidt i 5 naeste morgen blev vi vaekket, for at tage en vandretur i Kings Canyon inden det blev alt for varmt. Vi blev dog noedt til at skifte guide, da vores egen blev noedt til at koere tilbage til lejren for at hente et reservedaek, fordi vi var loebet ind i vores 2. punktering. Vandreturen var utrolig smuk og der var lige saa mange aboriginal-historier i dette omraade. Nede i dalen, var der et vandhul, hvor der var mulighed for en lille dukkert. Her var meget frodigt og virkelig mange fugle i omraadet. Igen en stoerre oplevelse en Uluru. Det er ikke fordi Uluru er undervurderet, for det er virkelig en spaendende sten og et spaendende omraade omkring, men efter min mening er de andre sevaerdigheder virkelig undervurderede... Rent faktisk er der en sten, der er endnu stoerre end Uluru, Mount Connor ogsaa kalder Fooluru, fordi den ligner Uluru saa meget. Den eneste grund til at den ikke er kendt, er at den ligger paa privat grund.

Efter en lille 3-timers vandretur paa klipper gik turen hjemad mod civilationen, Alice Springs. Selvom jeg har set mange ting i Australien denne gang og for 3 aar siden, saa var det her klart den stoerste oplevelse indtil videre. Great Barrier Reef, Blue Mountains, Fraser Island, Sydney Heads osv. er alle utrolig smukke og specielle steder, men af en eller anden grund, kan det ikke hamle op med turen til Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon, det australske Mars-landskab.