fredag den 19. oktober 2007

Vaellington

Efter lidt problemer i lufthavnen med et aflyst fly og hvad det foerte med sig af forsinkelser, ankom jeg til NZ onsdag aften. Morgenen efter ankom Jonatan til hostellet. Efter en halvanden doegns flyvetur plus en rejse 11 timer frem i tiden, ved jeg af erfaring, at man er temmelig kvaestet. Derfor var der ikke det store overskud til at planlaegge det videre forloeb. Om aftenen tog vi dog ind paa nationalmuseet, Te Papa, der har laenge aabent torsdag. Efter at have taget en hurtig tur rundt blandt de forskellige udstillinger, var der en Bossa Nova-koncert i en cafe paa museet med en brasiliansk sangerinde og nogle lokale musikere.

Brandoevelser er noget de kan finde ud af hernede. Ikke som dem vi har haft paa skolen derhjemme, hvor man faar af vide forud, at der skal vaere en oevelse og at man bare stillle og roligt skal gaa ud paa basketball-banen og hvor man ikke en eneste gang fik et glimt af en brandmand. Nej, her ringede alarmen kl. 01.20 i nat og efter foerst at have gjort det en del af min droem og derefter forvekslet brandalarmen med en meget irriterende alarmklokke paa en mobiltelefon, gik det op for mig at det faktisk var brandalarmen. Vi skyndte os alle ud af vaerelset, og da vi kom ned i stueetagen, blev vi moedt af en fuldsudstyret brandmand med oekse og hele moletjavsen. Da vi kom ud paa gaden holdt der tre brandbiler, og der var en del andre brandmaend. Alarmen blev dog derefter rimelig hurtigt afblaest, og vi blev sendt i seng igen; for en gangs skyld oplevede jeg en egentlig lettelse over, at det bare var en oevelse.

I dag, fredag, skal vi rundt og besoege nogle forskellige steder i byen, bl.a. den botaniske have, zoologisk have og bestige Mount Vic i udkanten af byen. I morgen flyver vi til Christchurch paa sydoeen, hvor vi har lejet en bil fra paa soendag. Det var billigere at flyve hertil og leje en bil her, end at leje den i Wellington og tage faergen over... Herfra koerer vi rundt paa sydoeen i 20 dages tid.

Hav det rigtig godt, paa den anden side af jorden. Der er nu 11 timers tidforskel og det er svaert at komme laengere vaek fra Danmark.

1 kommentar(er):

Verner Højgaard sagde ...

Kære verdensborger Klaus,
nu er du vel helt ”heraus”
fra Australien, verdensdelen
som vi fulgte med lidt skelen
til, hvor du måske befandt dig,
i det land som hjertet vandt sig
og påvirked´ dig så meget
så det ikke let bli´r vejet,
hvilken virkning det har haft
med citron- og druesaft
plus natur så ret fantastisk,
så man føler det ret drastisk,
når om det du os beretted´
- minder som ej bli´r udsletted´.
Men nu er vel dette ovre –
andre fugle høres skogre
i det nye, du besøger,
hvor din kundskab du forøger.
gennem nye ting du ser :
Wellington – og meget mer.
Og så er du dér, hvor han,
som har navnet: Jonathan,
gerne skulle møde frem
og dig følge vejen hjem.
Men – der bliver meget mere
du skal siden opsummere.
Næst vel Sydamerika
dit besøg jo nok skal ha´,
Inka-land med Andesbjerge
mod besøg sig ej kan værge !
Nå – velkommen nok I er,
og ej meget til besvær.
Ser du jættefuglen, stor,
har du sikkert set: Kondor.
Måske skal du høre ”tonen”
på det sted: ”Missionsstationen”?
Det må blive int´resant
om det gode er konstant,
og har ”bidt sig fast” på stedet
så vor Bibel åbner ledet
ind til Inkafolkets hjerter –
- måske gennem mange smerter.

Vi tror, at når I kommer til Brasilien
vil I sende et BLOGbrev til hele familien
Og det vil vi alle se hen til med glæde,
og hermed skal jeg ikke mer´ for dig kvæde.
Mange hilsener :
Farmor og ham den lidt skøre ……