De red mod nord
Tiden loeber... Jeg synes naesten lige jeg har skrevet herinde, men der er sket en hel del. Efter Queenstown koerte vi mod nord over Wanaka, hvor vi tog nogle vandreture i omraadet og snakkede med nogle faar. Igen en helt fantastisk gaatur helt ude langs kysten i et Ringenes Herre-lignende omraade. Herefter floej vi sikkert videre i vores rumskib til vestkysten, hvor vi foerst besoegte de to mest kendte gletsjere i NZ, Fox Glacier og Franz Joseph. De ligger kun ca. 25 km fra hinanden, saa vi havde ikke de store problemer med at naa begge paa en dag. Endnu en gang overnattede vi ved en soe, hvor det blev til en af iskolde soe-badeture vi har haft en del af efterhaanden. Mange steder hvor vi overnatter eller koerer er der ikke de store muligheder for brusebad, saa derfor staar den som regel paa soe-, flod- eller havvask; det er ikke fordi det blive lange bade (man skal jo spare paa vandet), men man bliver dejligt forfrisket af at springe i vandet og det forbedrer samtidig indeklimaet i bilen til kun at udgoere en mindre miljoetrussel.
Efter turene til gletsjerne gik turen videre nordpaa mod Westport. Inden da var vi dog lige inden om en sael-koloni, paa besoeg ved Pancake Rocks og paa en vandretur i pandekageomraadet. Her paa vandreturen saa vi de foerste kiwier hernede (ikke frugten eller folket), troede vi. Det viste sig dog senere, at det var den noget mere almindelige Weka, der ogsaa er en flyveloes fugl, der kun lever paa New Zealand. Saa oplevelsen med at se Kiwier maatte vente lidt.
Pancake Rocks er nogle klippeformationer, der bestaar af mange lag af sten i utrolig former. At der ikke er nogle der ved hvordan de er opstaaet goer dem ikke mere fantastiske...
Da vi ankom til Westport havde vi i tankerne, at vi ville lave noget White Water Rafting, men da der ikke var andre der ville paa tur de dage vi ville (og der ikke var nogle barer/cafeer i byen der viste Mikkel Keslers kamp) besluttede vi os for at koere videre. Vi kunne dog lige naa at komme i kirke kl. 19.00, men da det viste sig, at vi to skulle udgoere baade menighed og praest blev det en lidt tom oplevelse...
Helt mod nord paa Sydoeen ligger Abel Tasman National Park. Her slog vi lejr for et par dage. Foerste dag tog vi en vandtaxi nordpaa i nationalparken og gik de lidt over 20 km tilbage til Marahau langs kysten. Naeste dag tog vi igen en vandtaxi, gik en lille tur og sejlede saa tilbage til Marahau i kajakker. Abel Tasman er mest kendt for sine utrolig smukke strande. Parken bugter sig ned langs hele kysten og der er rigtig mange muligheder for at komme ud til strandene. Det blev ikke daarligere af, at vejret viste sig fra sin bedste side med solskin og naesten ingen vind. Efter sejlturen tilbage, gik turen til Picton hvorfra vi tog en faerge til Wellington. Her ankom vi ved 22.30 tiden i gaar aftes og i dag tog vi saa i Zoo her i byen og vi fik set vores foerste 'rigtige' kiwi. Saa gjorde det ikke saa meget at den var i fangenskab og manglede et ben, det var en helt aegte kiwi (tror jeg nok)!
I dag skal vi have vasket noget toej og vil tage os den luksus at tage et VARMT brusebad. I morgen haaber vi saa vi har lidt mere held med kirkebesoeget og koerer derefter mod et udefineret sted laengere mod nord. Vi brugte 2-3 dage her i hovedstaden inden vi lejede bilen, saa har efterhaanden faaet set det vi gerne vil. Men der er kun 11 dage tilbage her paa Neu Seeland og saa gaar turen til det sydamerikanske. Tiden gaar alt alt ALT for staerkt!
0 kommentar(er):
Send en kommentar