Kajaksejlads i kogende svovlsyre

5 dage tilbage... Allerede paa onsdag flyver vi videre til Peru, saa tiden er virkelig ved at loebe ud! Men der sker en hel masse, saa det er naesten svaert at indeholde alle oplevelserne.

I soendags var vi i en anglikansk kirke i Wellington, og denne gang var vi en del mere heldige med hensyn til at der baade var praest og menighed. Efter gudstjenesten blev vi inviteret hjem til et aeldre aegtepar, Jackie og Richard. De boed paa frokost og toejvask, et tilbud der var svaert at sige nej til. Vi fik en rigtig god samtale med begge to og en lille bid mad. Selvom det ifoelge Jackie kun var en mindre anretning, var der baaede vin, chips, sandwich og derefter is og frugt til dessert.

Tongariro National Park

Efter besoeget gik turen videre mod nord. Tirsdag ankom vi til Tongariro National Park, der hovedsageligt bestaar af 3 bjerge, heriblandt en aktiv vulkan. Tirsdag var vi bare paa en mindre vandretur i omraadet og onsdag gik turen saa til Tama Lakes, der er to krater-soeer beliggende lidt over 8 km inde i nationalparken. Omraadet er praeget af at ligge i naerheden af en vulkan, fordi vegetationen er temmelig sparsom. Derfor blev det en temmelig blaesende tur, men ogsaa en utrolig interessant tur pga. omraadets barske udseende. Nogle steder var stien taet paa ikke tilstedevaerende og et par steder skulle vi ogsaa krydse smaa floder for at naa til soeerne. Men det var det hele vaerd. Lower Tama Lake var den nemmest tilgaengelige og smukkeste.

Lower Tama Lake

For at komme fra denne til Upper Tama Lake var det noedvendigt at klatre ca. 100 m op af en temmelig stejl stigning, hvor det paa toppen blaeste rundt regnet en halv pelikan. Soeen i sig selv var en flot oplevelse, men det var mere fornemmelsen af at sidde paa toppen af bjerget med en fantastisk udsigt, der gjorde indtryk.

Efter gaaturen toeffede vi videre nordpaa for at ende i Rotorua. Her bestilte vi en white water rafting-tur paa Kaituna River kombineret med en kajaksejlads til nogle varme kilder. Selve raftingen var rigtig fedt, men var desvaerre ikke helt saa vildt som vi havde regnet med... Det vildeste var da vi sejlede ud over et 7 meter hoejt vandfald (hvilket saa ogsaa aerligvis maa siges at give et adrenelinkick...) Kajaksejladsen paa Koitiki Lake blev udsat til dagen efter, da det blaeste for meget. Det skulle dog vise sig ikke at goere saa meget, for dagen efter var det det mest perfekte vejr man kan forestille sig til kajaksejlads. Saa vi fik stukket et kort i haanden og saa var det ellers bare om at gaa paa oplevelse i de varme kilder. Der var to tilgaengelige steder, hvor man kunne komme i naerheden af de varme kilder og her sejlede vi saa ind og dyppede foedderne lidt. Paa sejlturen skulle man dog lige passe paa, hvor man valgte at stikke haenderne i, for nogle steder langs soebredden var vandet kogende og der kom nogle temmelig ildelugtende svovldampe op som gjorde at vandet blev omdannet til svovlsyre. I betragtning af omstaendighederne slap vi begge to rimelig naadigt med kun faa manglende lemmer...

Efter et par dage paa farten, er vi nu ankommet til Paihia, ca. 200 km nord for Auckland. Her skal vi bare nyde de sidste dage (her er NZ's varmeste havvand). Paa mandag skal vi paa en sejltur i farvandet omkring, hvor vi bl.a. skal snorkle, solbade og forhaabentlig svoemme med nogle delfiner! Ellers gaar turen paa tirsdag igen mod Auckland, hvor vi onsdag skal aflevere bilen. Derefter gaar det mod Peru over Los Angeles og San Salvador. Men det ligger langt ude i fremtiden. Nu vil jeg gaa ud og nyde solskinnet nede paa havnen...