In da jungle

Amazonas. Bare navnet paa floden og junglen har altid lydt eksotisk og som et uopnaaeligt sted i mine oerer. Men de sidste 4 dage har denne droem vaeret virkelighed. Foer vi naaede til junglen med alt hvad den indeholder af oplevelser, farer, lyde, lugte osv., var vi dog lige et smut i den sydlige del af Brasilien.

Her boede vi 500 meter fra indgangen til nationalparken Foz do Iguazu, der ligger paa graensen mellem Brasilien og Argentina. Foz do Iguazu er en lang serie af enorme vandfald der indeholder kaempe maengder af vand. Vi havde ca. to en halv dag her og de blev udnytter fuldt ud ;-) Foerste dag ankom vi midt paa eftermiddagen og var ikke til saa meget andet end at ligge i en haengekoeje ved poolen og nyde solen... Paa andendagen besluttede vi os for at vi nok hellere maatte se at faa gjort noget ved de vandfald, saa lidt over middag tog vi en tur ind til faldene paa den brasilianske side. Her moedte der os et ualmindeligt flot syn. Selve vandfaldene straekker sig over mere end en kilometer og der er saa meget kraft paa, at selv om man gaar paa stier ca. 50 meter over hvor vandet slaar ned, saa sproejter det op i hovedet paa en. Synet af hele den serie af vandfald var virkelig spektakulaert! Ud over vandfaldene, var der et virkelig rigt dyreliv i omraadet. Nogle gange var det naesten svaert at komme frem for sommerfugle, larver, tusindben, edderkopper og oegler. Men lyden og synet af vandfaldene er noget helt specielt, som jeg ikke ville kunne beskrive med hverken ord eller billeder (og de eventuelle billeder har jeg selvfoelgelig ikke lige faaet med ned til net-cafeen).

Men hvad vi havde hoert var, at synet af vandfaldene skulle vaere om muligt endnu bedre fra den argentinske side. Saa dagen efter bestilte vi en tur til Argentina med privatchauffoer og tog en vandretur i nationalparken her ogsaa. Og synet af vandfaldene var her virkelig smukkere. Selvom det var de samme fald man saa, saa kunne man fra den argentinske side komme endnu taettere paa end i Brasilien og havde derudover adgang til lidt flere vandfald. Her brugte vi hele dagen og saa ogsaa her masser af forskellige dyr. Foruden den slags dyr vi havde set i Brasilien, saa vi her ogsaa aber, coaties (ingen anelse om hvad deres danske navn er...), et enkelt marsvin, samt nogle flere forskellige sommerfugle. Turen til Iguazu er virkelig smuk og et must, hvis man er i Brasilien eller Argentina...

Men efter Foz gik turen nordpaa. Efter en mellemlanding i Sao Paulo landede vi i Manaus, der praktisk talt ligger midt i Amazonas-junglen. Vi havde en enkelt overnatning i Manaus og drog morgenen efter ud i junglen. Med os som guide havde vi Krishna, kaldet Kris, der var foedt og opvokset i junglen. Sammen med ham blev vi transporteret ud i lodgen, der var vores hjem de naeste 4 paa en gang afslappende og indholdsrige dage. Foerste dag var vi paa en lille sejltur i en motoriseret kano paa Negro-floden. Negro-floden loeber sammen med Salomoe-floden og danner Amazonas-floden. Paa turen fortalte Kris om omraadet og vi kiggede efter vilde dyr, desvaerre uden resultat. Efter sejlturen besoegte vi en lille familie med 16 boern, der boede i junglen. Vi hoerte om deres arbejde og om de forskellige planter de dyrkede. Herefter sejlede vi hjem og noed solnedgangen fra verandaen.

Naeste morgen tog vi afsted paa en lille vandretur laengere ind i junglen og hoerte om de forskellige traeers medicinske virkninger, hoerte om at overleve i junglen og saa en hel del insekter og edderkopper. Senere paa dagen besoegte vi en lille lokal landsby og tog herefter paa stranden(!). Tro det eller ej, men midt inde i Amazonas ligger en strand med det fineste sand og laekkert badevand, paa trods af at det ikke var saa koelende; vandet havde en temperatur paa lige omkring 30 grader... Men det var laekkert at svoemme lidt rundt det og ellers bare nyde livet paa stranden.

Tredjedagen var den mest spaendende. Efter en lille sejltur om formiddagen og et besoeg paa stranden, tog vi om eftermiddagen ud og fiske. De fisk man fanger i Negro-floden er ikke aborrer eller gedder, nej maalet for fisketuren var piranhaer (piratfisk). Saa det var bare paa med med en ordentlig koedluns paa fiskestangen og saa ellers haabe paa at du var hurtigere og smartere end fiskene; piranhaer er nemlig ikke saa dumme og langt stoerstedelen af gangene lykkes det dem at faa spist maddingen uden at bide paa krogen. Det lykkedes dog en enkelt gang at faa en af klepperterne paa krogen og faa hevet den ind, saa den foerste fisk jeg nogensinde har fanget er altsaa en piratfisk...

Dagens fangst - et styks piranha (med sylespidse taender!!!)

Efter fisketuren ventede vi paa solnedgang og tog herefter ud for at finde nogle caymans - en cayman er en lille krokodille-art. Efter at have staaet i fronten med et spotlight i 5-10 minutter fik Kris oeje paa en, vi listede os ind paa den med baaden (hvordan en baad saa end kan liste) og et oejeblik efter havde Kris fanget den. Det var et ca. 2 aar gammelt dyr af arten speckled cayman, paa lidt under en meter. Efter at have fortalt lidt om dyret og hvordan man kan kende den fra krokodiller og alligatorer, fik vi lov til at holde det lille dyr.

Soedt lille dyr...

Efter denne lille aftentur var det ved at vaere slut paa loejerne, vi sejlede hjem til lodgen. Naeste morgen, d. 18. december, forlod vi lodgen efter at have faaet et lille opvisningsshow af to af lodgens naesten faste gaester, 2 araer.

Nu er vi saa landet i Manaus igen, forhaabentlig udem malaria, gul feber og andre ubehagelige sygdomme. I morgen gaar turen videre til Fortaleza med 3(!) mellemlandinger, hvor vi skal nyde den sidste uges tid inklusive julen.