Fotos, parasitter og "hola gringo"

Det soerme, det sandt, december... Tja, det er det vel, men maa nok sige at julestemningen ikke rigtig har indfundet sig endnu, selvom vi der baaede er julepynt i gaderne og jule-muzak i supermarkederne. Har endda set Jesus & Josefine og hoert julemusik i lange baner, men selve stemningen synes ikke paa vej... Det kommer forhaabentlig, naar selve julen kommer lidt naermere! Er forresten i Peru lige nu; og det vil sige, det er jeg de naeste 20 timer, for i morgen formiddag flyver vi til Rio de Janeiro. De sidste 2 ugers tid, er lige som resten af turen gaaet utroligt hurtigt. D. 21. november ankom vi til Peru over LA (LA er en virkelig forfaerdelig by!!!) De foerste par naetter boede vi paa Inka Lodge, og dagene brugte vi paa at tage nogle ture rundt i byen, vaere lidt kulturelle og eller bare opleve stemningen. Selvom Peru paa mange maader er et civiliseret land, saa virker det nogle steder, hvor man kommer som om, at de aldrig har set en hvid mand. I hvert bliver man som oftest overbegloet og moedt af tilraabet "hola gringo" fra smaa drenge og gamle damer naar man bevaeger sig rundt i byen. Og det sker tit naar man gaar forbi en gruppe, at de visker et eller andet til hinanden og bryder ud i et hoejt grin. I Lima skete det ogsaa en enkelt gang, at et par ekspedienter fra toejbutikken ville have taget billeder sammen med os (dette skulle dog vise sig ikke at vaere et enestaaende tilfaelde!!!). Det er dog som regel meget underholdende. Jeg plejer bare at sige: "det er skoent at vaere dronning", smile paent og vinke til dem...

Men det var egentlig ikke i Lima vi havde planlagt at bruge saa meget af tiden. Saa efter at have vaeret paa turisttur til kirken San Fransisco og katakomberne under den, set parlamentet, museet over inkvisitionen samt vaeret paa en slentretur fra den flotte centrale plads ned gennem hovedstroeget og ellers at have oplevet den utrolige trafik i byen, floej vi mod oest. Efter ca. halvanden time i et fly landede vi i Cuzco, hvor vi skulle bo de naeste 10 dage. Vi havde aftalt med Mads og Nanna Due Madsen, der er volontoerer i byen, at vi kunne faa husly hos dem.

Efter at have faaet et haardt tilraengt nanna-nap paa madrasserne, efter en lang nat i lufthavnen, var det blevet tid til lidt volleyball i hoejden. Normalt er det ikke den sport, der faar pulsen allerhoejest op, men da Cuzco ligger 3300 meter over havet, er luften en hel del tyndere og man skal traekke vejret noget dybere naar man laver bare den mindste fysiske aktivitet. I weekenden var vi ellers paa nogle ture ind til Cuzcos flotte centrum, hvor vi var rundt paa nogle af markederne og inde og spise paa et par restauranter. Mads og Nanna viste os nogle af de spaendende steder i byen og gav os nogle gode raad om, hvor vi kunne gaa hen i loebet af ugen. Saa om formiddagen gik det meste af tiden i centrum og om eftermiddagen, naar Mads havde fri, spillede vi Front-on sammen med ham og Soeren Andersen. Front-on er en sport, der minder lidt om en blanding mellem "mur", squash og en del andre ketsjer og batsports. Der fik vi nogle ret intense kampe paa sportsanlaegget, der laa 100 meter fra Mads og Nannas lejlighed.

Front-on

Torsdag havde vi bestilt en bustur, der gik over bjerge, gennem dale til forskellige historiske steder med Inka-ruiner. Turen gik bl.a. til Pizaq og Oyllantantambo, der begge er store omraader med, nogle steder, meget velbevarede ruiner af sol- og maanetempler, huse, marker, gravkamre osv. Det var virkelig spaendende at se hvordan de har lavet kaempe byggerier i flere tusind meters hoejde.

Marked i Pizaq

Pizaq-ruinerne

Det var dog ogsaa paa denne tur, at jeg overvejede at indfoere betaling for fotos. I loebet af turen naede jeg at faa taget billeder sammen med 18-20 piger; naar foerst en faar taget sig sammen til at spoerge skal alle deres veninder ogsaa lige have et til fotoalbummet eller hvor det nu bliver sat ind henne...
Turen sluttede i Cienciero, hvor vi saa solnedgang i horisonten inden turen gik tilbage til Cuzco, med life-musik og alkoholsmagning i bussen.

Christo Blanco der vaager over Cuzco

Loerdag gik turen lidt op i bjergene fra Cuzco, hvor vi skulle paa en lille ridetur sammen med hr og fru Madsen. Derefter tog vi paa et lille smut til Christo Blance, Jesus-figuren der staar og vaager over de fleste peruvianske byer. Her paa toppen var der en fantastisk udsigt over Cuzco. Vi gik en tur rundt om figuren, men blev dog ikke saa laenge, da hverken Jonatan eller jeg havde det saerlig godt. Saa efter at vaere blevet hevet med paa et par gruppebilleder og smilt kunstigt koerte vi tilbage til lejligheden. Her maatte jeg ligge mig syg og da vi naeste dag kom til laegen, fik vi konstateret, at vi var blevet inficeret med parasitter. Jonatan var ikke blevet saa haardt ramt, saa han fik et par piller og noget toiletrens (eller det der ligner), mens jeg fik nogle piller som jeg skal tage i en uges tid, saa skulle den vaere i vinkel. Det er lidt frustrerende, for vi synes vi har passet virkelig godt paa med hygiejnen og kun spist paa de restauranter, der saa meget paene og rene ud... Men det maatte jo naesten komme. Peru er det sted i verden med flest parasitter og Cuzco er den by i Peru med flest, saa det ville naesten vaere utaenkeligt, hvis vi kunne vaere der i mere end 10 dage uden at blive smittet :-)

Selve sygdommen kunne naesten ikke komme paa et vaerre tidspunkt, fordi soendag tidligt morgen skulle vi have vaeret af sted paa Inka-Trail, en 4 dages vandretur i bjergene, til forskellige Inka-ruiner, langs den sti inkaerne plejede at foelge og turen sluttede saa i landsbyen Machupicchu. Paa trods af at vi ikke kunne komme med paa hele turen, hjalp rejseselskabet os med at bestille en tur til Aguas Calientes, hvor vi efter en overnatning kunne gaa til Machupicchu. Saa onsdag morgen kl. 5.30 gik vi turen til Machupicchu, en tur der ikke blev lettere af at vi stadig havde sygdom i kroppen og fugtigheden var hoej. Men efter lidt og en time paa trapper og 400 hoejdemeter, naaede vi landsbyen. Her skulle vi moedes med vores oprindelige Inka-trail-gruppe kl. 7.00, men p.g.a. af nogle misforstaaelser mellem rejseselskabet og guiden, moedtes vi foerst lidt i 9. Ventetiden gik med at kigge os lidt rundt paa pladsen samt de naesten obligatoriske billeder sammen med pigerne.
Kl. 10 fik vi en spaendende guidet tur i landsbyen. Machupicchu er naesten fuldstaendig bevaret, selvom den ikke var bygget helt faerdig da den blev forladt. Inkaerne lavede nemlig et trick med spanierne, saa de aldrig fandt byen og derfor ikke kunne oedelaegge den. Vores guide, Simon Puma (det hed han faktisk...) var temmelig god til engelsk, hvilket gjorde at jeg ogsaa kunne foelge med :-) og han vidste virkelig meget om landsbyen. Landsbyen i sig selv er helt unik, men ogsaa beliggenheden, paa toppen af et bjerg, mellem andre hoejere bjerge er helt fantastisk. Selve stemningen naar man staar paa toppen, og kigger ud over et byggeri, der blev bygget for 600 aar siden og stadig er naesten uforandret er meget specielt. Det er virkelig et "must see" og man forstaar saa udemaerket, at det er blevet udnaevnt til et af verdens 7 vidundere!

View over Machupicchu

Men saa var det ogsaa ved at vaere slut i Cuzco, og vi er nu floejet tilbage til Lima. Her skal vi bo en nat, inden vi i morgen, d. 7. december, flyver videre til Rio de Janeiro over Sao Paulo, og dermed tager hul paa en 20 dages rundtur i Brasilien, der baade gaar til Copacabana, Foz do Iguazu, Amazonas og Fortaleza, inden turen gaar tilbage til kolde Danmark.