Kajaksejlads i kogende svovlsyre

5 dage tilbage... Allerede paa onsdag flyver vi videre til Peru, saa tiden er virkelig ved at loebe ud! Men der sker en hel masse, saa det er naesten svaert at indeholde alle oplevelserne.

I soendags var vi i en anglikansk kirke i Wellington, og denne gang var vi en del mere heldige med hensyn til at der baade var praest og menighed. Efter gudstjenesten blev vi inviteret hjem til et aeldre aegtepar, Jackie og Richard. De boed paa frokost og toejvask, et tilbud der var svaert at sige nej til. Vi fik en rigtig god samtale med begge to og en lille bid mad. Selvom det ifoelge Jackie kun var en mindre anretning, var der baaede vin, chips, sandwich og derefter is og frugt til dessert.

Tongariro National Park

Efter besoeget gik turen videre mod nord. Tirsdag ankom vi til Tongariro National Park, der hovedsageligt bestaar af 3 bjerge, heriblandt en aktiv vulkan. Tirsdag var vi bare paa en mindre vandretur i omraadet og onsdag gik turen saa til Tama Lakes, der er to krater-soeer beliggende lidt over 8 km inde i nationalparken. Omraadet er praeget af at ligge i naerheden af en vulkan, fordi vegetationen er temmelig sparsom. Derfor blev det en temmelig blaesende tur, men ogsaa en utrolig interessant tur pga. omraadets barske udseende. Nogle steder var stien taet paa ikke tilstedevaerende og et par steder skulle vi ogsaa krydse smaa floder for at naa til soeerne. Men det var det hele vaerd. Lower Tama Lake var den nemmest tilgaengelige og smukkeste.

Lower Tama Lake

For at komme fra denne til Upper Tama Lake var det noedvendigt at klatre ca. 100 m op af en temmelig stejl stigning, hvor det paa toppen blaeste rundt regnet en halv pelikan. Soeen i sig selv var en flot oplevelse, men det var mere fornemmelsen af at sidde paa toppen af bjerget med en fantastisk udsigt, der gjorde indtryk.

Efter gaaturen toeffede vi videre nordpaa for at ende i Rotorua. Her bestilte vi en white water rafting-tur paa Kaituna River kombineret med en kajaksejlads til nogle varme kilder. Selve raftingen var rigtig fedt, men var desvaerre ikke helt saa vildt som vi havde regnet med... Det vildeste var da vi sejlede ud over et 7 meter hoejt vandfald (hvilket saa ogsaa aerligvis maa siges at give et adrenelinkick...) Kajaksejladsen paa Koitiki Lake blev udsat til dagen efter, da det blaeste for meget. Det skulle dog vise sig ikke at goere saa meget, for dagen efter var det det mest perfekte vejr man kan forestille sig til kajaksejlads. Saa vi fik stukket et kort i haanden og saa var det ellers bare om at gaa paa oplevelse i de varme kilder. Der var to tilgaengelige steder, hvor man kunne komme i naerheden af de varme kilder og her sejlede vi saa ind og dyppede foedderne lidt. Paa sejlturen skulle man dog lige passe paa, hvor man valgte at stikke haenderne i, for nogle steder langs soebredden var vandet kogende og der kom nogle temmelig ildelugtende svovldampe op som gjorde at vandet blev omdannet til svovlsyre. I betragtning af omstaendighederne slap vi begge to rimelig naadigt med kun faa manglende lemmer...

Efter et par dage paa farten, er vi nu ankommet til Paihia, ca. 200 km nord for Auckland. Her skal vi bare nyde de sidste dage (her er NZ's varmeste havvand). Paa mandag skal vi paa en sejltur i farvandet omkring, hvor vi bl.a. skal snorkle, solbade og forhaabentlig svoemme med nogle delfiner! Ellers gaar turen paa tirsdag igen mod Auckland, hvor vi onsdag skal aflevere bilen. Derefter gaar det mod Peru over Los Angeles og San Salvador. Men det ligger langt ude i fremtiden. Nu vil jeg gaa ud og nyde solskinnet nede paa havnen...

De red mod nord

Tiden loeber... Jeg synes naesten lige jeg har skrevet herinde, men der er sket en hel del. Efter Queenstown koerte vi mod nord over Wanaka, hvor vi tog nogle vandreture i omraadet og snakkede med nogle faar. Igen en helt fantastisk gaatur helt ude langs kysten i et Ringenes Herre-lignende omraade. Herefter floej vi sikkert videre i vores rumskib til vestkysten, hvor vi foerst besoegte de to mest kendte gletsjere i NZ, Fox Glacier og Franz Joseph. De ligger kun ca. 25 km fra hinanden, saa vi havde ikke de store problemer med at naa begge paa en dag. Endnu en gang overnattede vi ved en soe, hvor det blev til en af iskolde soe-badeture vi har haft en del af efterhaanden. Mange steder hvor vi overnatter eller koerer er der ikke de store muligheder for brusebad, saa derfor staar den som regel paa soe-, flod- eller havvask; det er ikke fordi det blive lange bade (man skal jo spare paa vandet), men man bliver dejligt forfrisket af at springe i vandet og det forbedrer samtidig indeklimaet i bilen til kun at udgoere en mindre miljoetrussel.

Efter turene til gletsjerne gik turen videre nordpaa mod Westport. Inden da var vi dog lige inden om en sael-koloni, paa besoeg ved Pancake Rocks og paa en vandretur i pandekageomraadet. Her paa vandreturen saa vi de foerste kiwier hernede (ikke frugten eller folket), troede vi. Det viste sig dog senere, at det var den noget mere almindelige Weka, der ogsaa er en flyveloes fugl, der kun lever paa New Zealand. Saa oplevelsen med at se Kiwier maatte vente lidt.

Pancake Rocks er nogle klippeformationer, der bestaar af mange lag af sten i utrolig former. At der ikke er nogle der ved hvordan de er opstaaet goer dem ikke mere fantastiske...
Da vi ankom til Westport havde vi i tankerne, at vi ville lave noget White Water Rafting, men da der ikke var andre der ville paa tur de dage vi ville (og der ikke var nogle barer/cafeer i byen der viste Mikkel Keslers kamp) besluttede vi os for at koere videre. Vi kunne dog lige naa at komme i kirke kl. 19.00, men da det viste sig, at vi to skulle udgoere baade menighed og praest blev det en lidt tom oplevelse...

Helt mod nord paa Sydoeen ligger Abel Tasman National Park. Her slog vi lejr for et par dage. Foerste dag tog vi en vandtaxi nordpaa i nationalparken og gik de lidt over 20 km tilbage til Marahau langs kysten. Naeste dag tog vi igen en vandtaxi, gik en lille tur og sejlede saa tilbage til Marahau i kajakker. Abel Tasman er mest kendt for sine utrolig smukke strande. Parken bugter sig ned langs hele kysten og der er rigtig mange muligheder for at komme ud til strandene. Det blev ikke daarligere af, at vejret viste sig fra sin bedste side med solskin og naesten ingen vind. Efter sejlturen tilbage, gik turen til Picton hvorfra vi tog en faerge til Wellington. Her ankom vi ved 22.30 tiden i gaar aftes og i dag tog vi saa i Zoo her i byen og vi fik set vores foerste 'rigtige' kiwi. Saa gjorde det ikke saa meget at den var i fangenskab og manglede et ben, det var en helt aegte kiwi (tror jeg nok)!

I dag skal vi have vasket noget toej og vil tage os den luksus at tage et VARMT brusebad. I morgen haaber vi saa vi har lidt mere held med kirkebesoeget og koerer derefter mod et udefineret sted laengere mod nord. Vi brugte 2-3 dage her i hovedstaden inden vi lejede bilen, saa har efterhaanden faaet set det vi gerne vil. Men der er kun 11 dage tilbage her paa Neu Seeland og saa gaar turen til det sydamerikanske. Tiden gaar alt alt ALT for staerkt!